juin 22, 2006

Mittsommer


Und schon wieder werden die Nächte länger. Auch wir haben die Sonnwendnacht gefeiert, mit Met und Wein am Waldrand, mit Blick über die Felder mit ihren Hecken und den stattlichen Eichen. Weit draussen im Norden, wo jetzt die Sonne kaum mehr untergeht, ist Mittsommer eine magische, verzauberte Zeit. Jetzt sollte man in Norwegen sein. Oder in Lettland.


Midtsumarkveld

nei, slik ein forlokkande lysteleg kveld!
kven skulde no vilja sova?
kven vilde vel smøygja seg under ein feld
inni den trongrømde stova?
alt er so mildt, og alt er so stilt,
d'er reint som at verdi var fri fyr' alt illt

det lyser i nord av ein endelaus dag;
natt hev me no ikkje nemma.
men myrket det vann då so ofta sitt slag,
no skal då ljoset seg hemna.
no er det tid å gløyma sin strid
og vera som himmelen lysande blid.

det vert ikkje lenge so lystugt som no:
ljoset vil dimnast og dovna,
det grøne vil gråna, og ingen ting vil gro,
livet i markom vil sovna.
lat oss no då vel nøyta på
og taka goddagarne, medan me deim få!

Ivar Andreas Aasen

Aucun commentaire: